Alle udsættes for stress i forbindelse med arbejdet, men forskelle og ulighed koblet til køn, etnicitet og seksualitet gør, at mænds, kvinders og minoriteters erfaringer med stress er forskellige. Undersøgelser viser, at mængden af stresshormon i blodet falder, når mænd kommer hjem fra arbejde, imens den hos kvinder (med børn) stiger, når de kommer hjem fra arbejde. Kvinders dobbeltarbejde (det lønnede arbejde ude og det ulønnede arbejde derhjemme) er altså med til at hæve stressniveauet. Men samtidig viser det sig også, at sammenlignes FH-mændene med FH-kvinderne, oplever flere mænd, at deres arbejdsplads er dårligere til at håndtere stress – både på kollega- og ledelsesniveau. Forskellige køn har altså forskellige udfordringer, når det kommer til stress.
Uligestilling – og det ikke at blive værdsat ligeligt – kan være en stressfaktor i sig selv. Det er stressende ikke at føle sig god nok eller ikke føle man passer ind. Denne stressbelastning som minoriteter oplever, hvis der på en arbejdsplads ikke er inkluderende normer, kaldes minoritetsstress. Det kan ramme alle, der er bryder med normerne på den ene eller anden måde, hvilket oftest er minoriteter og kvinder (men også nogle mænd). Etniske minoriteter kan være særligt udsatte for stress i nogle situationer. Hvis man f.eks. ikke taler flydende dansk, kan et højt arbejdstempo, hvor danske sprogkundskaber er centrale, virke stressende.
Det psykiske arbejdsmiljø og arbejdskulturen spiller også ind på stressniveauet. Er der en arbejdskultur, hvor medarbejdere skal lede sig selv, er der stor mulighed for at nogen ”brænder sig selv ud”. Mobning kan også medvirke til stress, og her er minoritetsgrupper særligt udsat.
Derfor uddanner FIU-Ligestilling tillidsvalgte til at være stressvejledere på deres arbejdsplads med blik for, hvordan forskellige grupper kan være særligt udsatte, og hvordan forskellige situationer kan opleves forskelligt afhængigt af faktorer som køn, seksualitet og etnicitet.