Kategorier
Værktøjer & Materialer / Andre emner Ligebehandling af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner

LGBT+ ligestilling på arbejdspladsen

LGBT+ ligestilling på arbejdspladsen

Denne pjece handler om hvordan, du som tillidsvalgt eller kollega kan arbejde med at øge ligestillingen og mindske diskriminationen af LGBT+ personer på arbejdspladsen. LGBT+ står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Plusset indikerer andre minoriteter ift. køn og seksualitet. Denne folder er en revideret udgave af FIU-Ligestillings LGBT-folder fra 2015, eftersom der er sket flere nye tiltag på LGBT+ området.

Ikke mange heteroseksuelle tænker over, hvor problemfrit det er for dem at nævne deres partner eller ”en de er vild med” på arbejdspladsen, og på den måde ”springe ud” som heteroseksuelle. Situationen er ikke den samme for alle bi- eller homoseksuelle. En del oplever, at det ikke føles trygt at være åben om deres seksualitet på arbejdspladsen. På samme måde er mange transpersoner utrygge ved at udtrykke sig og være åbne om deres kønsidentitet på arbejdspladsen af frygt for, at de ikke vil blive anerkendt på lige fod med deres kollegaer eller ligefrem vil blive chikaneret. De fleste der ikke er transpersoner, har ikke dette problem i deres arbejdsliv.

0001


Ligestillingen af LGBT+ personer på arbejdspladsen halter altså stadig. Ud over de åbenlyse negative personlige konsekvenser, herunder manglende tryghed og anerkendelse, har for den enkelte, så har muligheden for at være åben om sin seksualitet og kønsidentitet også stor betydning for den måde, man kan deltage i udviklingsprocesser, demokrati og socialt liv på arbejdspladsen. Det er et fagligt problem, som vi har et fælles ansvar for at gøre noget ved.

I denne folder kan du læse om, hvordan det er at være LGBT+ person på det danske arbejdsmarked, og hvilke barrierer for ligestilling LGBT+ personer møder. Du vil også blive introduceret til LGBT+ personers rettigheder på arbejdsmarkedet vedrørende barsel og diskrimination. Derudover vil du få konkrete ideer og forslag til, hvordan du som tillidsvalgt eller kollega kan bidrage til at skabe et arbejdsmiljø, der er mere trygt for LGBT+ personer. Til sidst i folderen får du et kort overblik over LGBT+ personers situation mere generelt i samfundet, samt henvisninger til hvor du kan læse mere.