Kategorier
Værktøjer & Materialer / Pjecer

10 gode råd til ikke-kønsstereotyp vejledning

Fagbevægelsen arbejder i disse år for, at åbningen af det kønsopdelte arbejdsmarked prioriteres højt. Dette skyldes, at kønsopdelingen er en af de største udfordringer for, at vi kan opnå ligestilling og trivsel på det danske arbejdsmarked.

Som led i dette arbejde sætter vi denne lille pjece fokus på ikke-kønsstereotyp vejledning af vores medlemmer. Som fællestillidsrepræsentant, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladser, der lukker, flytter eller gennemgår større omstruktureringer er der brug for ikke at tænke kønsstereotypt. Det sker nemlig ikke af sig selv.

Pjecen vil give indblik i gevinsterne ved et ikke-kønsopdelt arbejdsmarked samt gode råd og tips til, hvordan ledige kan vejledes til ikke-kønsstereotype valg af nye karrieremuligheder.

Et åbent arbejdsmarked skaber ligestilling, arbejdsglæde og økonomisk effektivitet.

At bryde med den opdelte kønssammensætning på danske arbejdspladser og skabe et mere åbent arbejdsmarked har en lang række gevinster for både den enkelte og for samfundet:

• Bekæmpelse af ulige lønforhold På arbejdspladser, hvor kønssammensætningen er mere blandet, er der tendens til, at løngabet mellem mænd og kvinder er markant mindre end på kønsopdelte arbejdspladser.
• Forbedring af trivsel og arbejdsmiljø Medarbejdere oplever oftere større arbejdsglæde, færre krænkelser og øget mulighed for karriereudvikling, når fordelingen af mænd og kvinder er mere ligelig.
• Større udbud af karrieremuligheder En åbning af det kønsopdelte arbejdsmarked skaber flere muligheder for den enkelte til at vælge karrierevej efter ønsker og kompetencer – og ikke efter køn.
• Øget økonomisk effektivitet Når medarbejdere ansættes og får tildelt arbejdsopgaver efter kompetencer i stedet for køn, vil både arbejdspladsen og samfundet opnå et mere optimalt udbytte af medarbejderens ressourcer.
• Et modstandsdygtigt arbejdsmarked Et ikke-kønsopdelt arbejdsmarked kan bedre tilpasse sig udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på tværs af brancher og sektorer. Dette medfører en mere mobil arbejdskraft og dermed en bedre fordeling af beskæftigede og kompetencer til at imødegå ledighed.

Det danske samfund og arbejdsmarked står overfor udfordringer med nok arbejdskraft.

Ved at bryde kønsopdelingen kan vi et stykke henad vejen imødegå disse udfordringer og sammen skabe et arbejdsmarked, hvor alle uanset køn trives, udvikles og udfordres. Et arbejdsmarked, der er til gavn for både den enkelte og for samfundet.

FIU-Ligestilling/Susanne Fast Jensen
Efteråret 2021