Sæt dig for bordenden
At sætte sig for bordenden kan give tæsk i et mandsdomineret erhverv som bygge- og anlægsbranchen. Ordet “formand” siger næsten sig selv; det er mænd, som sidder på posten, men hvorfor?
I bygge- og anlægsbranchen er kvinder en minoritet og udgør ca. 9,5%. Derfor er det også klart, at mange af de ledende poster er besat af mænd. Dette er også tilfældet i virksomheden Optimus Anlæg A/S, hvor formandsposterne er besat af 100% mænd. Det er et meget fint billede på, hvordan fordelingen er af mænd og kvinder i branchen. Det kunne skyldes, at mænd oftest vælger mænd og at det sikre valg er at vælge nogen, som ligner sig selv – derfor mænd.
Man må erkende, at når en gruppe, i dette tilfælde mænd, har siddet på magten længe, så fungerer alle mekanismer efter deres bestemte principper. Det kan være svært at ændre. Det tager tid at ændre, og forandringer skal ske i små bidder og kræver både fremskridt og tilbageskridt.
Vi skal ikke bare have formandsposten, fordi vi er kvinder, men fordi vi har brug for større mangfoldighed og en større talentmasse. Kvinderne er en stor gruppe, som man med fordel kan tage fat i, det giver bedre forhold for innovationen og nye ideer, når vi ikke ligner hinanden eller tænker ens. Forskningen på det område viser også, at virksomheder med større mangfoldighed klarer sig bedre økonomisk.
Tag det alvorligt, hvis du vil have en plads ved bordet, den kommer ikke af sig selv. Der er ingen, som hjælper dig, slet ikke mændene. Det er hårdt arbejde at komme til at besidde en af de ledende poster. Det er også vigtigt, at vi kvinder bliver mere bevidste om, at vi selv skal sige, hvordan vi gerne vil have det og sige det højt. Der kommer ingen og spørger en, lige meget hvor umage man gør sig.
Traditionelt set er arbejdsmarkedet og miljøet på de fleste arbejdspladser bygget op omkring maskuline værdier. Det betyder, at måden vi leder på, tidspunktet på dagen, vi forventes at arbejde på, og måden vi roses på er skabt af mænd og de værdier der er sat af dem. Det er i sig selv ikke et problem, men det kan blive et problem, når det kommer til at tiltrække og udvikle et “talent,” som ikke passer ind i den kultur. Derfor bliver både kvinder og mænd nødt til at ændre sig.
Ellers bliver det en kampplads om magt og principper i stedet for en rejse hen mod ligestilling, hvor vi har travlt med at bevise, hvor gode vi kvinder er. Derimod skulle vi hellere fokusere på den gode balance, hvor mænd og kvinder støtter hinanden.
Vi kvinder er slet ikke gode nok til at hjælpe hinanden til tops, for vi gider ikke dele vores vingummier med en, som fylder lige så meget eller mere i rummet end en selv. Dette er en minoritets adfærd, som i dette tilfælde kan ses hos kvinderne. Derfor er det vigtigt, at vi kvinder i branchen begynder at støtte hinanden og ikke konkurrerer mod hinanden. For det er nødvendigt for at skabe en mere nuanceret fordeling af mænd og kvinder.
Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og vi har en meget traditionel forståelse af køn i Danmark. Dette bliver vi tillagt helt fra barnsben af; hvor drengebørn får fortalt, at det at skabe og bygge er for drenge, og at drage omsorg for andre er for piger.
Dette er noget, der skal gøres op med for at skabe mere diversitet i denne branche. Det er dermed nødvendigt, at der bliver rekrutteret flere kvindelige anlægsgartnere; ellers er det heller ikke muligt at få flere kvinder ind på formandsposterne, og der skal flere rollemodeller til. Men lige nu er de fleste af disse rollemodeller mænd.
Så kvinder, på med karriere jakken og go get it. Og lær så at dele de vingummier.