Kategorier
Nyheder | december 17, 2015

Seksuel chikane er hot – desværre!

Af FIU Ligestilling

julefroksot m. logo

20% af 3F’s kvindelige medlemmer har på et eller flere tidspunkter i deres arbejdsliv følt sig seksuelt chikaneret. Det samme billede tegner sig i FOA, hvor mere end 17% af alle medlemmerne efter eget udsagn har været udsat for chikane. Det er alt for mange!
Derfor arbejder FIU-Ligestilling lige nu på et projekt der skal synliggøre og aftabuisere seksuel chikane og samtidig dygtiggøre fagbevægelsens tillidsvalgte, til bedre at kunne håndtere sager om chikane.

FIU-Ligestilling har samarbejdet med the Everyday Sexism Project Danmark for at få flere sager om sexisme og seksuel chikane frem i lyset. Mange har allerede delt deres historier på hjemmesiden www.danmark.everydaysexism.com.

Ud over at få afdækket omfanget og karakteren af problemet med seksuel chikane, så er det helt afgørende, at vores tillidsvalgte trænes og dygtiggøres i at spotte og håndtere situationer, når de opstår på arbejdspladserne. Derfor har vi oprettet en debatgruppe på Facebook, hvor tillidsvalgte kan erfaringsudveksle og diskutere hvordan vi kommer problemet til livs. Gruppen har allerede mere en 100 medlemmer og hedder ”Nej til Seksuel chikane” – meld dig ind i gruppen og deltag i diskussionen allerede i dag.

Som et tredje indsatsområde afholder FIU-Ligestilling et ’udviklingsværksted’ i starten af februar. På dette 2-dages kursus skal tillidsvalgte i fællesskab identificere barriere og problemer, man måtte møde i arbejdet med chikane og sammen udvikle værktøjer til at overkomme disse problemer. Du kan læse mere om kurset via linket her: Vi finder os ikke i seksuel chikane

Tags
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/fiu-ligestilling.dk/public_html/wp-content/themes/FIU-Ligestilling/template-parts/content.php on line 72