Fra den 6. til 8. september påbegyndte et nyt hold stressvejledere deres uddannelse.
16 tillidsvalgte fra 3F, HK, TL og Dansk Metal havde meldt sig til kurset, som sætter fokus på hvordan tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter kan blive endnu bedre til støtte op om deres kollegaer på arbejdspladserne. Fokus er primært i forhold til hvordan man håndterer stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, som er en af de største udfordringer, vi står med i dag på det danske arbejdsmarked.
Vi spurgte et par af kursisterne, hvad de har fået med sig fra kurset, og hertil var flere forskellige svar.
Flere af kursisterne var glade for, at få konkret viden om hvad stress er, samt viden om hvad det er, der sker i kroppen under stresspåvirkning.
Udover det fremhævede flere, at der blev givet en tilstrækkelig viden, sÃ¥ det er muligt at genkende signaler pÃ¥ stress og handle pÃ¥ dem – ogsÃ¥ i forhold til kønsforskelle.
Desuden var der en masse tid til vidensdeling kursisterne imellem, og kursisterne fik mulighed for, at danne netværk og nye venskaber på kurset, der forgik i en dejlig atmosfære med ro og tid til refleksion, som flere oplevede givtigt. Udover det ytrede flere af kursisterne, at de ved hjælp af undervisningen har fået gode værktøjer til egen personlige udvikling, så der kan skabes den ro, der skal til for at hjælpe andre.
Hvis har du også lyst til at få mere viden om, hvad stress er og til at få nogle værktøjer at arbejde med for at forebygge og støtte dine kollegaer, hvis de bliver ramt af stress. På kurset er der samtidig rig lejlighed til at arbejde med dig selv personligt, så du bliver en stærkere AMR eller TR. Det næste hold starter den 7/2 2018. Du kan læse mere om dette i kursuskataloget Naturligvis 2018, Stressvejlederen I (forår).