– Mentorprojektet kommer til Varde og holder mentoruddannelse.
FIU-Ligestilling har sammen med en række LO-forbund taget initiativ til en faglig mentorordning, som skal hjælpe flygtninge med at komme tættere på job og uddannelse med ordnede vilkår.
Ideen er at man som faglig mentor deler sit netværk og sin viden om arbejdsmarkedet, løn- og arbejdsvilkår med en flygtning.
Mentorprojektet “Gør en forskel for en flygtning – og den danske model”, har nu over et Ã¥r pÃ¥ bagen, og er udbredt i det meste af Danmark. Og nu udvider vi igen ordningen, og starter op i Varde og Esbjerg.
D. 6. februar kommer uddannelsen til 3F i Varde, hvor vi vil forsøge at klæde vores mentorer på til opgaven som faglig mentor.
På kurset retter vi fokus mod, hvad det vil sige at være mentor.
Mentoruddannelsen består af et fyraftensmøde af ca. 4 timers varighed, og indeholder bl.a. følgende:
– Hvad vil det sige at være mentor?
– Hvad betyder kulturforskelle og kulturforstÃ¥else?
– Orientering og hjælp til hvordan mentor kan støtte og hjælpe mentee, samt mange andre ting.
Der vil være mulighed for at møde andre mentorer og for at stille spørgsmål og spare med andre mentorer og fagprofessionelle.
Der vil blive serveret et let måltid mad og en vand eller øl.
Du kan læse mere om mødet og tilmelde dig her. https://fiu-ligestilling.dk/mentoruddannelse-i-varde/