Kategorier
Nyheder | oktober 2, 2017

Bliv en del af FIU-Ligestillings mentorordning

Af FIU Ligestilling

– Gør en forskel for en flygtning

De sidste 10 måneders tid har FIU-Ligestilling, i samarbejde med Foreningen Nydansker og AOF, etableret mentorordningen ”Gør en forskel for en flygtning”. FIU-Ligestillings mentorordning skal hjælpe flygtninge med at komme tættere på job og uddannelse med ordnede vilkår. Ideen bag mentorordningen er, at man som faglig mentor deler sit netværk og sin viden om arbejdsmarkedet, løn- og arbejdsvilkår med en flygtning. Mentorprojektet er finansieret af Styrelsen for Integration og Beskæftigelse og tilbydes gratis til kommuner og AOF-sprogcentre, som en måde at i fremme flygtninge-borgeres integration på arbejdsmarkedet.

Indtil videre er mentorordningen tilstede i følgende kommuner:

– Holbæk
– Odsherred
– Kalundborg
– Gentofte
– Lyngby-Taarbæk
– Aabenraa
– Frederikshavn
– Esbjerg

Projektet startede i december 2016, og på landsbasis har ordningen nu 96 tilmeldte mentorer, 16 matchet mentor- og menteeforhold og 2 forløb, som er afsluttet fordi mentee er kommet videre i skoleforløb eller arbejde. 11 mentees – primært fra Holbækegnen og Aabenraa – mangler pt. en mentor. Derudover er projektet netop blevet startet op i Frederikshavn og Esbjerg, så her kommer vi inden længe også til at mangle mentorkræfter. Så har du lyst til at blive en del af mentorordningen så tilmeld dig her.

D. 27. november afholder FIU-Ligestilling et mentor-træf for tilmeldte mentorer samt personer, der overvejer at blive en del af mentorteamet. Mødet er fra 16.30-18.30 i København og det er gratis at deltage. På mødet gennemgås status på mentorordningen samt hvad der arbejdes hen imod. Udover det tilbydes forskellige materialer og redskaber, der kan bruges i arbejdet med at få flygtninge til at trives på arbejdsmarkedet.

Læs mere om mentortræffet her .

Kunne du tænke dig at vide mere om mentorordningen, så kan du finde yderligere information om projektet og læse mere her.

Gør en forskel for en flygtning
Tags
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/fiu-ligestilling.dk/public_html/wp-content/themes/FIU-Ligestilling/template-parts/content.php on line 72