Af Maria Christiansen efter samtale med Filiz
Nu vil jeg fortælle en god historie fra det virkelige mentorliv. Filiz er kursussekretær og vejleder på Kofoedskole. Hun er desuden valgt som tillidsrepræsentant for HK’erne på Kofoedsskole. Filiz er en del af første mentorhold og blev ”uddannet” mentor i slutningen af 2016.
Filiz er i sin rolle som tillidsrepræsentant vant til at hjælpe andre og arbejder på Kofoeds skole i København, der er en selvejende institution, som hjælper socialt udsatte.
Hun meldte sig derfor som mentee, hvor hun følte, hun kunne bruge sine kompetencer til et godt formål, samt gøre en forskel i forhold til integration.
Filiz får tildelt en mentee, der i forvejen var elev på Kofoeds Skole som hun derfor kender, og kunne se potentiale i, i forhold til mentees ønske om udvikling. Mentee ville gerne lære mere dansk og få en uddannelse.
De aftaler at mødes 1 gang om måneden. Og Filiz opfordrer hende også til at ringe eller kigge forbi, når hun alligevel er på skolen, hvis hun har brug for det.
Derudover mødes de også et par gange, udenfor hjem og arbejdsplads, hvor de går på café, og går en tur på stranden bare for hyggens skyld.
Filiz finder det meget givende og motiverende både for hende selv mentee, at de kunne finde lejlighed til at komme ud uden mentees mand og børn.
I deres mentorrelation taler de om alt muligt, bl.a. om den danske kultur, arbejdsliv, foreningsliv, mentees personlige forhold og familie, fremtid samt hendes trivsel.
De keder sig aldrig i hinandens selskab, de hygger sig, og griner i hinandens selskab.
I løbet af mentorforløbet opnåede de i fællesskab flere uddannelsesmæssige resultater. Mentee gennemførte og bestod bl.a. et modul i FVU (Forberedende voksenundervisning).
Udover dette fortæller mentee, ved evaluering af mentorforløbet, at hun psykisk har fået det bedre. Mentee anser det som en kæmpe ressource at have en, som hun kan dele sine bekymringer med, og at hun har en mentor, der kan guide hende i det danske samfund, uddannelse og arbejdsliv. Mentee har ingen venner i Danmark, og føler det derfor som en lettelse at kunne tale med en anden end hendes familie (mand og 2 småbørn).
Filiz har også selv fået meget ud af dette mentorforløb. Udover viden om flygtninges liv, og de udfordringer som følger med, når man flygter til et land, hvor man ikke ved om man har en fremtid, så har hun som mentor desuden lært at være tålmodig og empatisk.
Hun følte det enormt livsbekræftende at motivere en person, der havde andre ting i hovedet end uddannelse, til at komme i gang på arbejdsmarkedet. Filiz havde en god oplevelse som mentor, og hun vil varmt anbefale andre at blive mentor. Ifølge Filiz bliver man overrasket over, hvor meget man selv lærer, ved at motiverer andre. Jo mere man lærer om sig selv og sin mentee, jo mere motiveret bliver man til at fortsætte.
