Af Alex Haurand
Det er forår, jeg vader alene på Sydkysten af Avernakø. Det er tåget og jeg snubler over stenene i det kolde vand.
Situationen er et godt sindsbillede, for jeg oplever at mine tanker er lidt uklare og foran ligger der opgaver som jeg sagtens kunne snuble over…
I et halvt år har jeg tumlet rundt med tanker om, hvordan vi kan få mænd mere engageret i ligestillings-opgaven. Det er anden gang jeg forsøger, idet jeg for en del år siden, i samarbejde med FIU-Ligestilling, arrangerede nogle årlige mandekonferencer. Det var nogle virkelig gode konferencer med stærke oplægsholdere, men det lykkedes ikke rigtigt at skabe engagement nok til, at der blev skabt ringe i vandet. Jeg holdt i den forbindelse også nogle medlemsmøder, hvor vi satte fokus på mænds arbejdsmiljø og sundhed, det var der til gengæld megen genklang i og det fokus lever stærkt i fagbevægelsen.
Det klarer op, og min krop begynder instinktivt at finde fodfæste mellem løse glatte sten, frisk blæretang og sand, og langsomt kommer der en rytme mellem skridt og kast, hvor blinkets lokkende bevægelser gennem vandet kan mærkes ned i hånden.
Allerede dengang kunne jeg pege på helt åbenlyse uligestillingsforhold, der ramte drenge og mænd. Drenge der ikke kan bestå folkeskolens afgangsprøve, unge mænd der fanges udenfor arbejdsmarkedet, mænd der dør i arbejdsulykker, og mænd der mister livsgnisten efter et endt arbejdsliv.
Hvorfor er det mon, at vi mænd tror, at ligestilling alene er en kamp for kvinder og ellers intet ellers har med os at gøre?
Det er nu helt klart, solen skinner, og der er ikke længere adskillelse i oplevelsen mellem den der fisker og gravændernes flugt på himlen.
Alting er bare et spørgsmÃ¥l om tid, processen fra at tanken er født til erkendelsen bryder igennem, og vores adfærd ændres er uundgÃ¥elig. PÃ¥ et tidspunkt vil vi indse, at alle vinder ved at vi stilles lige – for ligestilling er ikke en kun en kamp om privilegier – ligestilling er ogsÃ¥ en gave vi skænker til hinanden.
FIU-Ligestilling sætter i 2018 særligt fokus på mænds rolle i fagbevægelsens ligestillingsarbejde, og udbyder i den forbindelse flere kurser. Læs mere og tilmeld dig her