Kategorier

Mikael – Sygeplejerske

Fulde navn: Mikael Juel Flintegaard
Fødselsår: 1975
Fagforbund: Dansk Sygeplejeråd
Uddannelse: Professionsbachelor i sygepleje fra UCC Nordsjælland. Speciale i intensivsygepleje.
Titel/stilling: Kursist under specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje i Region Syddanmark, OUH Odense, anæstesiologisk afdeling V.

Hvorfor sygeplejefaget?
Mikael valgte sygeplejefaget af flere årsager. Først og fremmest ville han have et job, der er meningsfuldt. Dernæst var det vigtigt for ham, at det også ville være mulighed for at udvikle sig inden for faget, og tilegne sig ny viden og nye kundskaber i specialer som fx anæstesi. I sygeplejefaget er der desuden mulighed for at arbejde i både ind- og udland, på sygehuse og som udstationeret til områder, hvor man ellers ikke ville komme.

Sygeplejefaget er alsidigt og udfordrende, og det er lige netop dét, der tiltaler Mikael. Det der har fastholdt ham i faget, er de gode muligheder for faglig udvikling, faglige udfordringer og de gode kolleger. Og så har Mikael tillid og tiltro til, at sygeplejefaget vil blive honoreret for det ansvar og de krav der stilles til et job, hvor man står til rådighed for arbejde 24-7-365, og hvor man som under Corona-krisen, er yderst fleksibel og omstillingsparat. Det er et fag, hvor man skal kunne holde fokus på opgaven og tilsidesætte egne behov – og så er godt kollegaskab vigtigt, da jobbet kræver et godt samarbejde med de andre faggrupper.

Livet som mønsterbryder
For Mikael har det aldrig været i centrum, at han er mønsterbryder – i stedet har fagligheden og interessen for faget fyldt det hele. Faktisk har han aldrig set det at varetage andre menneskers liv og interesser for at udelukke maskulinitet: ”Omsorg og pleje kan sagtens varetages af mænd, man gør jo det, som skal gøres, fordi det ramte menneske har brug for din hjælp og dine kompetencer. De akutte livsreddende indsatser kan lige så vel varetages af kvinder som af mænd”.

Gode råd til unge der overvejer sygeplejefaget
• Har du har interesse for at bistå dine medmennesker i situationer, hvor de som patienter og pårørende, har brug for dine evner indenfor det sygepleje faglige område og tør du sætte dig selv i spil som medmenneske, omsorgsperson og tør du påtage dig og varetage opgaver og ansvar der har signifikant relevans for samfundet, så spring ud i det!
• Der er mange, mange muligheder for at tilpasse dig dine interesser og forskellige livssituationer i løbet af dit arbejdsliv inden for dette fag. Du kan få job i mange sektorer, du kan forvente en stor jobsikkerhed, og du kan altid være glad for at have denne uddannelse med i din rygsæk, når du rejser gennem livet.