Kategorier
Introduktionsworkshop

Arbejdspladser for alle

mandag 04. januar 2021 - torsdag 23. december 2021

– en introduktionsworkshop for tillidsvalgte om LGBT+ ligestilling

Baggrund:
Vil du gerne vide noget mere om, hvordan du som tillidsvalgt kan bidrage til at skabe en arbejdsplads for alle? Og hvordan du sikrer at alle kollegaer, uanset seksuel orientering og kønsidentitet, kan være sig selv og trives? Så er denne workshop noget for dig.
Kun halvdelen af LGBT+ kollegaerne på vores arbejdspladser oplever, de kan være åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet, og mange oplever diskrimination i form af mobning eller i forbindelse med ansættelse. Arbejdspladsens kultur og normer, dvs. ”uskrevne” regler, har en stor betydning for, hvem der trives på arbejdspladsen. Som tillidsvalgt og kollega kan du være med til at sikre, at arbejdspladsen og kulturen er inkluderende for alle kollegaer.

Udbytte:
Denne workshop vil klæde dig på med viden og inspiration til, at du kan begynde at se, forebygge og arbejde med de udfordringer, der har at gøre med LGBT+ ligestilling på arbejdspladsen. Vi vil gennem oplæg, dialog og øvelser blive klogere på hvilken rolle arbejdspladsens normer – om bl.a. køn og seksuel orientering – spiller for hvem der trives, og ikke trives. Samt kigge på hvilke handlemuligheder du har som tillidsvalgt.
Alle kan være med – uanset hvad man ved om emnet på forhånd.

Indhold:
• Viden og ordforråd om LGBT+
• LGBT+ forhold på det danske arbejdsmarked
• Normer og inklusion på arbejdspladsen
• Hvad kan du gøre – eksempler på LGBT+ indsatsområder

Målgruppe:
Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, samt medlemmer med interesse for emnet.
Minimum 10 deltagere.

Tid og sted:
Fyraftensworkshoppen holdes lokalt af f.eks. en afdeling eller på initiativ af en faglig klub på en arbejdsplads eller et netværk.
Hvis du/I er interesseret i at afholde workshoppen, skal du kontakte Kristine Esrom Raunkjær på krer@danskmetal.dk og aftale tid og sted.

Tovholder:
Kristine Esrom Raunkjær.
Spørgsmål kan mailes til:
krer@danskmetal.dk