Kategorier

Knæpuder og hverdagssexisme: Hvorfor kvinder forlader håndværksbranchen

Af Zenia Iversen, medlem af det lokale uddannelsesudvalg samt stifter af diversitetsnetværk for kvinder i el-branchen

Diskrimination, underrepræsentation, mangel på privatliv, og arbejdstøj kun lavet til mænd er blot nogle af de udfordringer, man som kvinde i håndværkerbranchen står overfor. Disse udfordringer gør det svært for kvinder at føle sig hjemme i deres respektive fag, uanset hvor meget de nu holder af deres håndværk.

Prøv at forestille dig, at du står i din lokale værktøjshandel og køber nyt værktøj. Pludselig spørger ekspedienten, om dine knæpuder har været i brug, siden du får lov at købe nyt værktøj. Det virker ganske utænkeligt, for ikke at sige uprofessionelt, men det er rent faktisk hverdagen for kvindelige håndværkere.

Vi stÃ¥r over for mangel pÃ¥ hÃ¥ndværkere, og en reel ændring i bÃ¥de kultur og arbejdsmiljø vil ikke kun have en kæmpe værdi for kvinder i de mandsdominerede hÃ¥ndværkerfag, men det vil ogsÃ¥ kunne fastholde og lokke flere kvinder til brancherne og løse vores mangel pÃ¥ hÃ¥ndværkere. Inden for bygge- og anlægsbranchen ser vi, at 36,5 procent i gennemsnit er blevet udsat for uønsket seksuel chikane inden for de seneste 12 mÃ¥neder, det vil altsÃ¥ sige, lidt over hver tredje kvinde. Personligt tror jeg ikke, at nogen af mine mandlige kollegaer nogensinde er blevet spurgt af ekspedienten i den lokale værktøjshandel, “om knæpuderne har været i brug, siden man fÃ¥r nyt værktøj”.

Vi ser også, at aflevering og afhentning af børn i institutioner fortsat ofte er en opgave, der tilfalder kvinderne, og med de meget lidt fleksible arbejdstider fra 7-15 i håndværkerbranchen bliver det svært tillokkende at gå ind i en anden branche, der gør det lettere at få familielivet til at hænge sammen. Der er mange udfordringer at tage fat på, men hvor skal vi overhovedet starte?

Vi skal starte med at gøre op med vores kønsbilleder. Mænd kan godt være sygeplejersker, og kvinder kan være dygtige håndværkere. Vi skal tage fat allerede i folkeskolen, da vi ser, at UU-vejledere stadigvæk i dag tænker meget opdelt, når det kommer til erhvervsuddannelser. Summa summarum er bare, at unge piger, der hverken får tilbuddet eller ikke ser sig selv repræsenteret i branchen, er meget mindre tilbøjelige til at gå den vej. Det er vigtigt, at der laves initiativer, der muliggør, at de unge piger bliver tilbudt erhvervsuddannelserne. Trodser de unge piger oddsene og kommer ind på uddannelsen, ser vi i en undersøgelse fra 2020, lavet af Institut for Menneskerettigheder, at pigerne har dobbelt så stort frafald som deres mandlige studerende. Her er det uddannelsesinstitutionerne, vi skal have på banen med flere initiativer for socialt sammenhold blandt de unge piger på uddannelsesinstitutionerne, så de føler, at de hører hjemme og kan spejle sig i de andre piger i branchen. Lykkes det at fastholde de kvindelige lærlinge på uddannelsen, kommer de ud til et arbejdsliv, hvor de skal bevise sig mere, da kvinder jo ikke typisk er håndværkere og derfor umuligt kan være lige så dygtige som mændene.

Håndværkerbranchen er forældet, og der er mange ting, der skal gøres op med. Først og fremmest står vi over for en enorm kulturændring, men jeg mener også, at vi kvinder i branchen skal blive bedre til at synliggøre os selv og række ud til den yngre generation.

Selv har jeg stiftet et diversitetsnetværk, der skal støtte kvinder i el-branchen. Idéen er at klæde kvinderne på til de udfordringer, de står over for, samt at sørge for at de har et netværk, og dermed føler sig hjemme i branchen. Derudover er idéen at vi skal ud og holde oplæg i firmaerne og på uddannelsesinstitutioner, så de i højere grad bliver gjort opmærksomme på de udfordringer, der er, men også hvilke ændringer de kan gøre sig for at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Der er løbende blevet sat mere fokus på at få flere piger og kvinder ind i byggebranchen samt at fastholde dem, men der er desværre lang vej endnu, og jeg håber og tror på at en kulturændring og flere initiativer kan være med til at gøre byggebranchen mere attraktiv for kvinder.