Hvor er ligeværdigheden på arbejdsmarkedet i en Corona tid?
Det er snart et år siden vi oplevede et pressemøde, vi nok aldrig glemmer. Onsdag aften d. 11. marts 2020 tonede landets statsminister frem på skærmen og lukkede landet ned.
Alle der kunne arbejde hjemmefra skulle gøre det. Daginstitutioner og skoler havde kun åbnet for nødpasning, hvis forældrene var ansatte i job, der udførte de såkaldte kritiske funktioner.
Der er ingen tvivl om at mange brancher led under nedlukningen. Virksomheder lukkede eller sendte deres medarbejdere på arbejdsfordeling, hjemsendte eller afskedigede deres medarbejdere, og det på trods at de mange milliarder, der ret hurtigt blev rullet ud fra folketinget i form af hjælpepakker.
I fagbevægelsen ser vi en kraftig stigning af ledige, der skal på dagpenge. Ja faktisk står vi i 3f med 8000 flere ledige i denne Corona tid i forhold til året før. Dette er en direkte følge af virksomheder, der lukker ned.
Dagpengesystemet er i mine øjne et af de mest grundlæggende fundamenter eller sikkerhedsnet i vores velfærdssystem. Dagpengesystemet er med til, at man ikke går fra hus og hjem, hvis man går hen og bliver arbejdsløs i en kortere eller længere periode.
Nu er det sådan, at 65% af de dagpenge A-kasserne udbetaler, ja de kommer fra indkommende kontingent kroner. Kontingentkroner som medlemmerne troligt hver måned indbetaler. De sidste 35% finansieret af staten.
Jeg er helt med på, at vi som samfund skal hjælpe hinanden i denne tid, hvor rigtig mange har problemer, men at man vælger at give enkeltmandsvirksomheder mulighed at søge støtte til de faste udgifter så som husleje, og oven i det få 30.000 – 35.000 kr. pr måned. Direkte betalt af statskassen.
Dette finder jeg ret provokerende, ja det er en direkte hån mod de medlemmer, der i årevis har betalt deres fagforeningskontingent og nu efter at have mistet deres forsørgelsesgrundlag, får dagpenge på 19.322 kr. om måneden. Ja det er op til 15.678 Kr. mindre end en ejer af enkeltmandsvirksomhed har mulighed for at få.
Oven i dette er det hele vores dagpengesystem blevet godt og grundigt udhulet gennem de sidste mange år. Dagpengeperioden blev sat ned fra fire år til to år, dertil kommer at beløbet for dagpengesatsen ikke er fulgt med tiden. Dagpenge for en 12 måneders periode rækker reelt kun til ti måneder.
Jeg har kun et spørgsmål, er der ligeværdighed på arbejdsmarkedet? Får vi en mere retfærdig dagpengepolitik og sats.