Kategorier

Fremtidens fagforening, organisering og fælleskab

Af Julie Boye Nielsen, Arbejdsmiljørepræsentant

Da jeg startede på en faglig uddannelse, husker jeg at en organiseret fagforening kom ud, og tilbød os gratis medlemskab af deres fagforening. Det synes jeg var fantastisk. Det jeg husker der fangede mig, var hjælpen til hvis man blev arbejdsløs, så var der hjælp at hente hos a-kassen. Da jeg fik mit job på mit nuværende arbejde, fik jeg en snak med vores tillidsmand, som selvfølgelig fortalte at på min arbejdsplads, var vi organiseret under samme fagforbund. Så det blev jeg også medlem af. Og der var de gule ikke på markedet dengang. Jeg var ung, 21 år, og ja det der fagforening, det var man bare i, for det skal man.

Årerne gik, jeg havde et par ture med fagforeningen, samt fællesklubben, det var hyggeligt, og sjovt og følte jeg fik lidt for mine penge. Det var tanken dengang.

For 8 år siden, valgte jeg at stille op som AMR, det tog sin tid at komme ind i det, men fik kæmpe hjælp af min fagforening i form af kursus i mange former. Det har hjulpet mig, men også givet mig en helt anden forståelse for det vores fagforeninger står for, og hvor vigtige de er, ikke mindst historien bag, hvor mange af vores forfædre har kæmpet lange seje kampe, for de rettigheder vi har i dag – 6 ugers ferie, barsel, overenskomster, organisering, fællesskaber osv. Men jeg er ked af jeg ikke havde samme forståelse da jeg var ung, ikke var blevet oplyst på en bedre måde om fagforeningens virken før jeg blev AMR. At der ikke var mere spot on på arbejdspladserne, hvilken hjælp de tilbyder, historien bag osv. Det gør jeg tror, at vi taber de unge, og endnu flere medlemmer.

Mine bekymringer og tanker er, hvor er vores fagforeninger i dag, især efter fagforretningerne (de gule) kom på markedet, og de vokser sig større og større. Hvordan får vores organiserede fagforbund ungdommen med i dag, hvorfor er vi ikke allerede ude på folkeskolerne, fange de unge i organisering, historien, fællesskabet, solidaritet, allerede i folkeskolen, og ikke kun ungdomsuddannelsen. Der skal være meget mere fokus på ungdommen, ellers bliver de tabt. Jeg synes det kan være svært nok at argumentere på min arbejdsplads for, hvorfor man skal være i en organiseret fagforening, og ikke de gule. Jeg mangler de konkrete gyldne ord, måske ordene for hvad der kan ske hvis vi ikke havde dem, og det hele blev til fagforretning, måske politisk styrret, og hvor manglen på fælleskaber og solidaritet næsten ikke eksisterer.  For folk er ligeglade, især så længe der på arbejdspladsen er fælles overenskomst for alle, og især det rolige arbejdsmarked vi har lige nu, gør det svært for folk at forstå vigtigheden i hvem vores fagforeninger er og hvorfor de skal betale den pris, frem for den billige hos de gule.

Jeg ønsker for fremtiden, at vores organiserede fagforeninger står meget tættere sammen end i dag, kæmper fælles kampe mod de fagforretninger der er i dag. Jeg ser ikke de står sammen, ikke ud af til. Jeg ser de hver har deres store bygninger, prangende flotte bygninger, men kun for deres egne fagforbund, selvom det huser andre forbund, så skal reklamen ikke være til stede som et samlet Fagforeningernes Hovedforbund. Hvorfor ikke bare reklamere for alle forbund? Dem der har bygningen kan have det største logo, og så have alle forbund som store reklameskilte på bygningerne – Hvorfor ikke vise at vi står sammen? Med STORT. Hvorfor ikke gøre brug af hinandens faciliteter? Det jeg ser udadtil, er ikke fælleskab mellem fagforeninger, tværtimod, men er uden jeg reelt kan sige om det er sådan, men det er her jeg synes der skal tages fat. Giv et billede udadtil om at lige meget hvilken organiseret fagforening du står under, så kæmper vi alle sammen om det samme.

Kom nu ind i kampen, kampen om ungdommen, kampen om solidaritet, kampen om fællesskab, kampen for medlemmerne, kampen for vi stadig er organiseret i Danmark.