Det er jo ingen hemmelighed, at der lige om lidt kommer til at mangle socialt og sundhedsuddannet personale i den offentlige sektor. Faktisk skal der uddannes 7000 om året for at vi har nok personale.

Jeg er uddannet social og sundhedsassistent og har altid synes, jeg havde det vigtigste job af alle i vores velfærdssamfund – mit job bestod nemlig af at sikre en sundheds- og samfundsmæssig livskvalitet for nogle af de svageste borgere i vores samfund. Hvis ikke der var social- og sundhedsfagligt personale, så ville pårørende selv skulle passe deres ældre og syg, det ville betyde, at de måske ikke kunne passe et arbejde, og at de ville skulle være forældre for deres forældre. Vi er derfor, som social- og sundhedsfagligt personale, med til at sikre at samfundet kan hænge sammen.

Hvis vi skal rekruttere til dette vigtige område, så er vi nødt til at kigge på flere ting. Vi skal have talt fagene op og få samfundet til at forstå, at hvis alle selv skal passe deres pårørende, som nu får hjælp af de offentligt ansatte, så har det store konsekvenser for alles livskvalitet.

Vi skal have gjort op med retorikken om at ALLE kan blive social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, for det kan ALLE IKKE! Jeg har i min tid som social og sundhedsassistent været pratikvejleder og har haft super skarpe elever, der brændte for det uddannelsesvalg de havde taget, men jeg har godt nok også mødt der modsatte… Mennesker der dårligt kunne tage vare på sig selv og som ikke havde empati eller forståelse for, hvor vigtig en rolle de spillede for borgerne/patienterne. Sidst og ikke mindst så skal man kigge på lønnen. Når man kigger på lønstatistikkerne, for offentligt ansatte, så ligger vi og roder nede i bunden til trods for, at social og sundhedsuddannet fylder 70 % i den offentlige sektor. Det hænger nok sammen med at vi er en branche der er kvindedomineret, og at det ligger i vores opdragelse at omsorg er noget man giver uden af forvente noget igen, og jeg er så træt af at vi går og siger, at det ikke er for lønnens skyld, at vi har det her job. For om man vil det eller ej, så er løn lig med status på arbejdsmarkedet, så det er nok på tide at vi begynder at sige nej til jobbet, hvis ikke arbejdsgiver vil give den løn, vi synes vi er værd. Hvad er du værd?