Er du skarp til at kommunikere og formidle både på tryk, web og sociale medier? Og interesser du dig for køn, ligestilling og mangfoldighed? Så kan det være du er den praktikant FIU-Ligestilling leder efter.
Vi søger en studerende, som har en kommunikationsfaglig baggrund, og derudover er det en fordel, hvis du har interesse for ligestilling, mangfoldighed og fagbevægelsens arbejde. Vi forestiller os at du skal understøtte og byde ind i forhold til kommunikationsdelen af FIU-Ligestillings arbejde, som består i at udvikle og udbyde uddannelse i ligestilling og mangfoldighed til fagbevægelsens tillidsvalgte. I efterårssemestret sætter vi fokus på LGBT+ ligestilling i en meningsdanneruddannelse, forebyggelse af seksuel chikane og åbning af det kønsopdelte arbejdsmarked. Afhængigt af dine interesser og evner kan du fordybe dig mere i nogle opgaver end andre.
Arbejdsopgaverne du vil få mulighed for at prøve kræfter med er:
- Bidrage til at udvikle kommunikationsstrategi (ift. unge og andre specifikke målgrupper)
- Strategisk udvikling og praktisk udførsel for vores profil på SoMe (Facebook)
- Udarbejde guides til tillidsvalgte herunder versionering af content til hjemmeside og SoMe
- Arbejde med hjemmesidetekster og brugeroplevelser
- Arbejde på markedsføring af udvalgte kurser og konferencer
- Dokumentation af kurser (billeder, video, små interviews) til brug af markedsføring af kurser
- Mindre grafiske opgaver (InDesign)
- Mundtlige oplæg/foredrag
Vi tilbyder
- Mulighed for indgåelse af et samarbejde der er relevant for din uddannelse
- Mulighed for stor indflydelse på dine arbejdsopgaver
- Gode kollegaer, frokostordning og et uformelt arbejdsmiljø i et lille ”anderledes” sekretariat.
- Erkendtlighed
Vi forventer
- Interesse for at kommunikere engageret og involverende om køn, ligestilling og mangfoldighed.
- Initiativrighed og gå-på-mod
- At du studerer en relevant kommunikationsfaglig uddannelse eller har tilsvarende kommunikationsfaglig erfaring. Gerne på sidste år i din bacheloruddannelse eller på en kandidatuddannelse
Praktisk om praktikstillingen
- Timeantallet for praktikstillingen kan tilpasses til dine ønsker og behov – men gerne min. 25 timer
- Vi tilbyder praktikanten en kontorplads i Dansk Metals forbundshus i Sydhavnen.
- Praktikperioden er efterårssemestret 2020.
- Ansøgningsfrist er 1.6.20. Ansættelsessamtaler afholdes starten af juni. Ansøgning og CV sendes til Anne-Lise Nyegaard, Dansk Metal på e-mail: anny@danskmetal.dk
- Vi opfordrer alle uanset etnisk baggrund, køn, kønsidentitet, religion, handicap, seksuel orientering og alder til at søge praktikstillingen.
Om FIU-Ligestilling
FIU-Ligestilling er et ligestillingspartnerskab mellem 3F, Dansk Metal, HK, Dansk Sygeplejeråd og Serviceforbundet. Vi har et lille sekretariat, der har til huse i Dansk Metals forbundshus i Sydhavnen.
Download opslaget som pdf her.