Kategorier
Nyheder | maj 1, 2018

Status på mentorordningen “Gør en forskel for en flygtning – og den danske model”

Af FIU Ligestilling

Det seneste års tid har FIU-Ligestilling, i samarbejde med Foreningen Nydansker og AOF, arbejdet intenst på mentorordningen ”Gør en forskel for en flygtning – og den danske model”. Formålet med mentorordningen er at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.

Projektet startede i december 2016, og har haft flere succeshistorier. På landsbasis har ordningen pt 140 tilmeldte mentorer, 50 igangværende mentor- og menteeforhold, og flere samarbejdsordninger, som er afsluttet fordi, mentee er kommet videre i skoleforløb, praktik eller arbejde.

Mange flygtninge har både uddannelse og arbejdsliv bag sig i deres hjemland, men de mangler netværk og viden om det danske arbejdsmarked for at slå igennem her i landet. De har derfor brug for en mentor, der kan bidrage med ganske almindelige hverdagserfaringer, blandt andet i forhold til hvordan livet foregår på en dansk arbejdsplads.

Projektet er nu også startet op i Viborg og Guldborgssund, hvor vi afholder mentoruddannelse d. 30. april og 16. maj fra 17-21. Udover det, kommer projektet også til Nordfyn og Kolding, hvor der holdes møder i uge 19 og 21.

Vi håber stadig på, at flere og flere vil være en del af vores mentorkorps og har lyst til at melde sig som mentorer. Hvis du har spørgsmål og kunne tænke dig at vide mere, kan du altid kontakte os, eller du kan læse mere her.

Kunne du tænke dig at vide mere om mentorordningen, så kan du læse mere her. https://fiu-ligestilling.dk/mentorprojekt/mentor/

Nyt gør en forskel
Tags
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/fiu-ligestilling.dk/public_html/wp-content/themes/FIU-Ligestilling/template-parts/content.php on line 72