Lad os tale lige(stilling) ud af posen
Ligestilling og ligeløn er to centrale emner, der fortsat præger vores samfund. Selvom vi har gjort fremskridt, er der stadig meget arbejde at gøre for at opnå fuldstændig ligestilling mellem kønnene.
DK er på mange måder et foregangsland og har da også sørget for i regeringen at have ret mange kvinder repræsenteret og vi har da også en kvindelig ligestillingsminister. Men så hører det sgu’ også op – Danmark halter langt bagefter. Vi ved i virkeligheden godt hvad der skal til, men vi gør det bare ikke – for alt i alt er DK et mandsdomineret land, hvor love og regler primært bliver lavet af mænd, for mænd.
Det skal vi fanden gale mig lave om på… Vores minister på området, Marie Bjerre, må meget mere på banen og hun skal skaffe sig taletid, hvor end hun kommer frem.
Jeg er skidetræt af, at vi her i Danmark har lavet lovene og reglerne af mænd, for mænd. Jeg vil ikke finde mig i at der skal være den forskel – vi kvinder er dygtige på så mange områder, hvor mænd slet ikke kan finde fodfæste. Naturligvis er vi forskellige – men ikke når vi taler arbejdsvilkår, kompetencer, uddannelse og styrke. Vi kan lige så meget som mænd, og det skal vi både belønnes og anerkendes for.
I Danmark får kvinder i gennemsnit 12,3% mindre i løn end mænd. I Danmark er kun 19% af professor- og lederstillinger repræsenteret af kvinder. At kvinder får dårligere pension når de pensioneres – det koster f.eks. en kvinde 1,2 mill. kr. at blive mor til 2 børn. Men det er ikke kun det faktiske omsorgsarbejde, det ”koster” at få børn. For kvinder koster det også i forhold til løn, karriere og pension. Forskning viser, at i Danmark udvikler kvinders og mænds indkomst sig stort set parallelt indtil fødslen af det første barn. Så falder kvinders bruttoindkomst næsten 30% efter fødslen af det første barn, hvor det slet ikke påvirker mænds indkomst.
De nordiske lande ligger i top, når det handler om ligestilling for hele verden. Lige på nær Danmark. Vi placerer os på en tvivlsom 23. plads langt efter lande som Namibia, Rwanda, Nicaragua, Filippinerne og Moldova, mens Island, Norge, Sverige og Finland indtager 4 ud af de 5 første pladser.
Hvad kan vi så gøre for at opnå de samme rettigheder som mænd? Vi kunne jo starte med at regulere lønnen, så lønnen er – lige løn, for lige arbejde! Og så skal kvinderne have betaling i form af pension når de er på barsel, for det ulønnet hus- og omsorgsarbejde. Det skal ske ved at anerkende og sætte pris på det arbejde der sker når mor går hjemme eller er på barsel. Det kan ske gennem offentlige tjenesteydelser, infrastruktur og ved at fremme delt ansvarlighed i hjemmet og familien. Vi skal tale om det femte verdensmål: Ligestilling mellem kønnene, hvor der siges, at vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. En styrkelse af kvinders rettigheder og muligheder, og større ligestilling af afgørende for at fremskynde en bæredygtig udvikling.
Kvinder skal have samme adgang til uddannelse og karrieremuligheder som mænd.
Vi skal bryde stereotyper og opmuntre piger til at forfølge STEM-fag (videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik).
Arbejdsgivere skal støtte fleksible arbejdstider og hjemmearbejde. Og på håndværksfagene skal der ændres på forholdene, så kvinder kan gå tidligere på barsel når de skal have barn.
Når alt det her så er sagt, er mænd også udsat for ulighed. F.eks. større risiko for selvmord, flere mænd er hjemløse og flere mænd bliver udsat for vold uden for hjemmet. Så måske skal vi bare tale åbent om det her og tage hinanden i hånden og få gjort noget ved den ulighed der er både blandt mænd og kvinder, men også den ulighed der er for LGBT+
Ligestilling og ligeløn er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed, men også om at skabe et mere produktivt og inkluderende samfund. Lad os arbejde sammen for at opnå fuldstændig ligestilling og ligeløn for alle.
LAD OS NU KOMME I GANG!