Gør det ondt på dig, at vi fremviser minoriteterne i fællesskabet?
Hvordan jeg bliver behandlet på min arbejdsplads og mit fagpolitiske virke er vigtigt og hele min identitet spiller en rolle. Også når folk ikke kender den.
Hvorfor er det, at nogle af vores medlemmer, og endda lokalbestyrelsesmedlemmer ikke kan se at LGBT+ er et vigtigt emne for fagforeninger?
Sidste år ved KBH Pride var der TL (Teknisk Landsforbund) medlemmer, som stillede spørgsmål til, hvorfor TL overhovedet var med. Og nogle havde endda den holdning, at fagforeningen slet ikke skal have en holdning til LGBT+.
Men det skal vi, for det er fagforeningerne som uddanner vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Derudover er det fagforeningerne, som tager hånd om konflikter på arbejdspladserne.
De er med til at stille kravene til vores arbejdsmiljø.
Derfor er det naturligvis fagforeningerne som skal sikre, at os med en køns- eller seksuel minoritet får en fair behandling.
Jeg er glad for at vide at TL som organisation har min ryg, hvis jeg skulle blive udsat for diskrimination eller chikane osv, noget som der desværre er en markant større risiko for mig som LGBT+ person.
De krav vi har angående inklusion af queer personer klinger meget hult, hvis vi ikke tør tage et regnbueflag på og gå med i marchen! Og jeg vil have lov til at gå stolt med min fagforening til pride. Jeg er træt af diskussionen om vores synlighed. Vi er her, på arbejdspladserne, i fagforeningen, i hjemmet, hver dag, hele året. Men hvorfor er inklusion af os en bekræftelse af at “normalen” ikke hører til?
For mange er det nemmeste at gemme den del af ens identitet væk i det professionelle liv. Men det tager energi at selvcensurere. Det har aldrig været svært at snakke om min tilfældigvis mandlige kæreste. Men det at han kunne have været en kvinde, eller noget imellem er anderledes.
Det at man bryder forventning. Det at fortælle noget som nogen stadig fortolker som at snakke om sex og ikke bare ens liv og kærlighedsforhold.
Fagforeningerne skal stå stærkt og samlet til pride både i år og de kommende år, for det er vigtigt for vores medlemmer, medlemmer som er mere udsatte end hr og fru Danmark.
Vi må ikke stoppe med at være synlige, for vi skal fortsætte med at nedbryde tabuet især i det professionelle rum. Jo flere der kan tale om det, jo nemmere er det for den enkelte. Vores LGBT+ identificerende medlemmer skal altid føle sig trygge ved at gå til fagforeningen.