Kategorier

Ser du os?

Af Jane Dam, Fællestillidsrepræsentant i Hospitalsenhed Midt for 3F

Vi møder ind når det er mørkt, du ligger sikkert stadig i din seng, måske sidder du sammen med din familie og spiser morgenmad. Mit vækkeur ringer kl 04 – for nogle er det midt om natten. For os der holder Danmark i gang er det endnu en arbejdsdag.

Serviceassistenter/rengøringsassistenter er ofte usynlige på arbejdspladsen. Nogle af dagene begynder tidligt, når andre sover. De gør klar til andre faggrupper kan udføre deres arbejde. Det kan være rengøringsassistenten på skolen, eller serviceassistenten på et hospital.

Vi ved alle, hvad der sker, hvis der ikke bliver gjort rent, eller gør vi!

Vi har ofte hørt det i medierne, at sygeplejersker / læger holder Danmark i gang, jeg bliver træt! træt af at høre om faggrupper der fylder i medierne, at de sørger for at hjulene kører, hvad med os! os der er nede på gulvet, ja os du ikke ser, vi er her bare!

Jeg ville ønske at vi som faggruppe fik mere respekt!

Det er også OS der holder Danmark i gang! Forstå det nu, hvis vi ikke var her, hva så?

Forstil dig, at du skal opereres, og du er på vej til operationsstuen, du ser at stuen har været i brug, der ligger måske blod på gulvet, og affaldsposerne er fyldte. Hvad er konsekvensen, hvis vi ikke udføre vores arbejde.

Arbejdet som ingen tænker over, det bliver bare gjort.

Ja! vi gør bare rent!

Mit ønske er at få mere respekt for vores arbejde, og blive set.