Krigens historie går århundrede tilbage
Fra stenalderen til i dag har der konstant fundet krige sted på jorden.
Krig om magten. For at dominere over territorier og naturressourcer. Men uanset årsager, der førte til de lande, der væbnede konflikt, bringer de mest sorg og afsavn til indbyggerne i de lande, der deltager i konflikten. Til de af nogle egoistiske planer bliver mødre og fædre, sønner og døtre, brødre og søstre ofret til krigens idealer. Desværre.
Konflikten inde i Ukraine har nu stået på i mere end syv år. I dag er konflikten på det varme punkt. Donbass.
Jeg voksede op i Lugansk-regionen.
Mine nye forældre flyttede dertil fra Dnepropenrovsk/Drinro for at holde på hemmeligheden om adoption i henhold til datidens love. Der, i kulminerne, arbejdede mine nye forældre. Far arbejdede som mineingeniør. Mor er på forarbejdningsanlægget. Der tilbragte jeg min barndom. Der tog jeg eksamen fra gymnasiet. Sådan fik jeg min første uddannelse som kok. Og i en lille mineby blev min ældste søn født. I år bliver han 40 år.
I ukrainsk land er mine bedsteforældres grave, min mor, som jeg ikke kan huske, såvel som mine adoptivforældres grave. De er der, Alle sammen. I et land, der brænder i konflikten og misforståelsens ild.
Mine pårørende, mine fædre og kusine bor i forskellige regioner i Ukraine. Inklusiv i Donbass. Kommutationen med dem har været afbrudt i lang tid. Jeg prøvede at finde dem. Mine søgninger var mislykkede. Jeg tænkte ofte på dem. Er de i live? Og hvis de er i live, hvem er jeg så for dem: EN VEN eller ER JEG DERES FJENDE?
Hvorfor er der krigen på jorden? Hvad forhindrer os i at leve i fred og harmoni? Men dette er ikke problem mellem landene. Lignende konflikter kan foregå i almindelige menneskers liv mellem pårørende, venner, kolleger, naboer.
Igen og igen stiller jeg spørgsmålet til mig selv: hvornår vil vi, mennesker, endelig kunne bestå vores livs hovedtese i hovedfaget – LIV I EN VERDEN UDEN KRIGE. Et liv, hvor der ikke vil være plads til vrede og had, og kun kærlighed, respekt for hinanden vil blive grundlaget for alle. Skal vi pege fingre ad nogen, eller skal vi starte med os selv? Fra forholdet mellem de nærmeste, fra vores familie? Måske…