Kategorier

Tid og energi til det hele – også når du bliver grå i toppen!

Af Beth P. Lemée, laborant og AMR

Mit arbejdsliv startede da jeg var 14 år. Jeg drømte om at eje en knallert, en Puch Maxi. Hvis den drøm skulle virkeliggøres, måtte jeg ud og tjene penge.

Drømmen var stærk, så jeg søgte og fandt et godt betalt job i en købmandsbutik. Der stod jeg i min sommerferie ved kassen og solgte øl og cigaretter til sommerhusfolket. Jeg var stolt og glad over at være i arbejde og at tjene penge! Da jeg et halvt år senere fyldte 15 år, købte jeg en rød Puch Maxi, en orange styrthjelm og en kædelås!

Jeg har været i beskæftigelse siden mine 14 år. Jeg har solgt brød hos en bager, været ufaglært sygehjælper og vuggestuepædagogmedhjælper, inden jeg valgte at uddannede mig til laborant.

I dag er jeg 61 år, arbejder som laborant på 38. år, og jeg er stadig stolt og glad over at tjene penge til de ting jeg drømmer om. Jeg betragter mig som ’det arbejdende menneske’ – og jeg vil arbejde så længe som muligt.

Ved siden af mit arbejdsliv har jeg altid haft et aktivt fritidsliv. Jeg har dyrket musik og sport og haft frivilligt arbejde. Det overskud har jeg desværre ikke haft i de sidste par år. I takt med alderdom, ændrer kroppen sig fysisk og kræver særlig opmærksomhed, og undervejs er familiekredsen også udvidet til at være fire generationer.

Jeg har i dag gamle forældre, og børnebørn, hvis forældre er midt i karrierelivet. Alle som én, fra børnebørn til oldeforældre, har de behov for opmærksomhed og omsorg. I centrum står jeg! Jeg er den, fra hvem det forventes, at jeg træder til, når det brænder på. Det gør jeg, og det betyder at tiden til mig selv indskrænkes, for det betyder, at jeg ofte bliver udmattet, så jeg ikke længere orker at være en aktiv medborger. Og i stedet for at dyrke sport og musik ”slapper jeg af” foran fjernsynet.

Ordsproget lyder: ”Man skal yde, før man kan nyde” – men lige nu bruger jeg energien til at yde, og der er ikke tid og overskud til at nyde, så spørgsmålet er:

Kunne vi skabe en fleksibel arbejdstid for os, som har 10 år tilbage på arbejdsmarkedet, generationen som er familiens centrum og forventes at træde til ved sygdom og livsbegivenheder hos unge som gamle?

I dag drømmer jeg ikke om en knallert, men om at kunne vælge en arbejdstid på 40 %, 60 % eller 80 % – en arbejdstid der passer til min livssituation og energi!