Baggrund:
Vi mennesker er forskellige – og heldigvis for det, men netop forskellighederne kan gøre det svært at samle buketten af forskellige interesser i dit arbejde som tillidsvalgt. Få inspiration til at skabe et stærkt sammenhold og sætte en dagsorden – med vidt forskellige mennesketyper og personligheder omkring dig.
Udbytte:
På dette kursus får du værktøjer til at:
• Forstå forskellige typer af mennesker
• Styrke samarbejdet mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentant
• Vinde opbakning fra dine kolleger
• Nå de mål, du gerne vil
• Gøre en positiv forskel på jobbet
• Skabe arbejdsglæde
• Tale så andre lytter til dig
• Få øget bevidsthed om din rolle som tillids- og arbejdsmiljørepræsentant
På kurset får du de andre kursisters positive opbakning, så du føler dig tryg, styrket og godt tilpas. Tag en kollega eller to med på kurset, så I sammen kan bruge værktøjerne til at gøre en positiv forskel på egen arbejdsplads til gavn for kollegaerne, arbejdspladsen og ”bundlinjen”.
Indhold:
• Forskellige mennesker på jobbet
• Forstå dig selv og dine kolleger
• Derfor er mennesker ”besværlige”
• Sådan håndterer du forskelligheder
• Værktøjer til gensidig respekt
• Sådan bygger du bro mellem mennesker og kollegaer
• Mænds og kvinders kommunikation
Målgruppe:
Kvindelige tillidsvalgte samt valgte og ansatte i fagforeninger.
Max. 8 deltagere.
Undervisere:
Anne-Mette Barfod og Birgitte Baadegaard.
Anne-Mette Barfod er cand.polit. og journalist, og startede i 2009 Powerkvinderne, som arbejder for at give kvinder – og mænd – styrke. Anne-Mette har mange års erfaring fra kommunikationsbranchen og arbejder med personlig branding, assertion og gennemslagskraft.
Birgitte Baadegaard har mange års erfaring fra HR-branchen. Birgitte har arbejdet med at styrke kvinder og mænd både på jobbet og i livet. Hun er forfatter til flere bøger om kvinder, mænd og karriere.
Tid og sted:
Mandag den 23. maj kl. 11.30 – onsdag 25. maj kl. 13.00 (afslutning med frokost).
Haraldskær Sinatur Hotel & Konference,
Skibetvej 140, 7100 Vejle.
Et intimt sted i naturen som vi vil udnytte til ”Walk and talk”.
FIU-nr.: 5207 22 00 45
Ansøgning og godkendelse skal ske i din egen fagforening.
Tovholder:
Susanne Fast Jensen, 3F.
Spørgsmål kan mailes til:
susanne.fast.jensen@3f.dk