stress-391662_1280

Stress og psykisk arbejdsmiljø i et kønsperspektiv

Alle udsættes for stress i forbindelse med arbejdet, men forskelle og ulighed koblet til køn, etnicitet og seksualitet gør, at mænds, kvinders og minoriteters erfaringer med stress er forskellige. Undersøgelser viser, at mængden af stresshormon i blodet falder, når mænd kommer hjem fra arbejde, imens den hos kvinder (med børn) stiger, når de kommer hjem fra arbejde. Kvinders dobbelte arbejde, lønarbejdet og arbejdet i hjemmet, er altså med til at hæve stressniveauet. Men samtidig viser det sig også at LO-mændene, sammenlignet med LO-kvinderne, oplever at deres arbejdsplads er dårligere til at håndtere stress – både gælder på kollega og ledelses niveau. De forskellige køn har altså forskellige udfordringer, når det kommer til stress.

Uligestilling – og det ikke at blive værdsat ligeligt – kan være en stressfaktor i sig selv. Det er stressende ikke at føle sig god nok. Dette kan ramme alle, der er langt nede i hierarkiet, hvilket oftest er minoriteter og kvinder (men også nogle mænd). Etniske minoriteter kan udsættes for stress i situationer, der ikke opleves stressende for etniske danskere. Hvis man ikke taler flydende dansk, kan et højt arbejdstempo, hvor danske sprogkundskaber er centrale, f.eks. virke stressende.

Det psykiske arbejdsmiljø og arbejdskulturen spiller også ind på stressniveauet. Er der en arbejdskultur, hvor medarbejdere skal lede sig selv, er der stor mulighed for at nogen ”brænder sig selv ud”. Mobning kan også medvirke til stress, og her er minoritetsgrupper særligt udsat.

Derfor uddanner FIU-Ligestilling tillidsvalgte til at være stressvejledere på deres arbejdsplads med blik for, hvordan forskellige grupper kan være særligt udsatte, og hvordan forskellige situationer kan opleves forskelligt afhængigt af faktorer som køn, seksualitet og etnicitet.

Læs mere i FIU-Ligestillings rapport: Stress – fra personligt problem til fælles ansvar