Kursuskalender
Stressvejlederen IV – Efterår
Professionel formidling af ”Hvad er stress?”
Baggrund:
Dette er en udviklingsgren til Stressvejlederen, hvor du træner til at blive en yderst kompetent formidler af fakta omkring mangfoldighed og stress.
Emnet er: ”Hvad er stress?”.
Du har som stressvejleder indsigt i, hvad stress er, hvordan kroppen reagerer og hvilke faktorer, der udløser stress. Efter kurset vil du være i stand til professionelt at viderebringe/formidle fakta omkring stress på konferencer, fyraftensmøder og som spændende oplæg til debatarrangementer etc.
Ligeledes tager vi hele kurset igennem mangfoldighedsbriller på, hvilket giver dig mulighed for at blive set, hørt og forstået af alle.
Udbytte:
Du vil efter kurset kunne lægge endnu et redskab i din værktøjskasse, som hedder:
• Professionel formidling af fakta om stress. Værktøjer som disse er uundværlige for dig, som sidder i diverse udvalg og er garant for et bedre arbejdsmiljø
• Du vil efter kurset kunne holde et flot og inspirerende oplæg: ”Hvad er stress?”
Indhold:
• “Hvad er stress?”
• Vigtige værktøjer til effektiv formidling
• Publikums forskelligheder
• Hvordan styrer jeg nervøsiteten?
• Sandwichmodellen – feedback
• Øvelse i professionel formidling
• Mangfoldighed – hensyntagen til f.eks. køn, alder og etnicitet
• Mit første oplæg! – Hvor, hvornår og hvordan?
• Være fuldt tilstede i din formidling.
Form og metode:
• Undervisningen vil veksle mellem teori og praktiske øvelser
• Der vil på kurset blive lagt stor vægt på vidensudveksling og dialog
• Kurset afholdes i en glad og afslappet atmosfære
• Vi vil opleve forskelligheder og erfaringer gennem et sundt samspil på kurset
• Der vil være 2 undervisere, en kvinde og en mand, til stede under hele forløbet
Målgruppe:
Kurset henvender sig til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der i det daglige arbejder med at forbedre trivslen på jobbet, og hjælper med at holde stress og sygdom væk fra arbejdsmiljøet.
For at kunne deltage skal du have gennemført Stressvejlederuddannelsen, idet faglig viden og personlig udvikling herfra sikrer et fuldendt resultat.
Materialer:
USB-stik indeholdende:
• PowerPoint-præsentation
• Præsentationsmateriale til et fyraftensmøde
• 1 guidet afspænding og 1 kort guidet meditation
Tid og sted:
Der gennemføres 1 kursus i foråret og 1 kursus i efteråret. Vælg det kursus der passer bedst i din kalender.
Hold 1:
Onsdag den 27. maj – fredag den 29. maj.
FIU-nr.: 5207 20 00 40
Hold 2:
Onsdag den 9. december – fredag den 11. december.
FIU-nr.: 5207 20 00 41
Begge hold begynder 1. dag kl. 10.00 og slutter 3. dag kl. 11.30.
(Internatkurser).
Ansøgning og godkendelse skal ske i din egen fagforening.
Begge kurser afholdes på Metalskolen Jørlunde,
Slagslundevej 13, 3550 Slangerup.
Undervisere:
Anne-Lise Nyegaard, Dansk Metal.
Alex Haurand og Dorrit Larsen, Frispark.
Se tillige: www.frispark.com
Tovholder:
Anne-Lise Nyegaard, Dansk Metal.
Spørgsmål kan mailes til: anny@danskmetal.dk