Kursuskalender
Stressvejlederen III – Efterår
– Han – Hun – Sammen gør vi en forskel
Dette er Stressvejlederens sidste modul, hvor vi gennem hele kurset har fokus på din fremtidige rolle som Stressvejleder. For at forblive en dynamisk og effektiv vejleder er det vigtigt, at du til stadighed opsøger ny viden og nye værktøjer til at øge trivslen på din arbejdsplads og i dit liv.
Gennem netværksdannelse kan du skabe et bagland, hvor du kan hente hjælp, viden og vejledning. På dette modul vil du være med til at forme den fremtidige dagsorden for hvilke emner og temaer, der skal bringes op på den årlige Trivselskonference.
UDBYTTE
– Med fokus på stress og trivsel på arbejdspladsen og med udgangspunkt i ligestilling, vil du få viden om kulturforskelle kønnene imellem. Vi vil se på mobning og anden vold. Hvad sker der og hvordan handler vi?
Hvilken betydning har det for den enkelte medarbejders trivsel og arbejdspladsen som helhed? Du vil blive klædt på til at kunne gennemføre den svære samtale med den stressramte, og være en god sparringspartner for både medarbejderen og lederen. Idet du som Stressvejleder ofte vil fremstå som rollemodel, er det vigtigt, at du selv udøver stresshåndtering.
På kurset lærer du teknikker til at træne opmærksomhed og nærvær. Resultatet er, at du fremstår som en respekteret og tillidsvækkende vejleder
– Når du forlader kurset, er det med et voksende netværk af dygtige mænd og kvinder i bagagen, der med spænding venter på at blive brugt
INDHOLD
– Dine oplevelser siden Stressvejlederen II
– ”Stresshåndtering i praksis”
– Mobning og anden vold
– Samtalen med den stressramte
– Træning af opmærksomhed og nærvær
– ”Indre stilhed”
– Dit personlige statement
FORM OG METODE
Undervisningen vil veksle mellem teori og praktiske øvelser. Der vil på kurset blive lagt stor vægt på vidensudveksling og dialog. Kurset afholdes i en glad og afslappet atmosfære. Vi vil opleve forskelligheder og erfaringer gennem et sundt samspil på kurset.
Der vil være to undervisere, en kvinde og en mand, til stede under hele forløbet.
MÅLGRUPPE
Kurset henvender sig til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der i det daglige arbejder med at forbedre trivslen på jobbet og hjælper med at holde stress og sygdom væk fra arbejdsmiljøet.
Det er en forudsætning, at du har deltaget på Stressvejlederen II ”HAN – HUN – fællesskab i forandring”.
TID OG STED
Der gennemføres 1 kursus i foråret og 1 kursus i efteråret.
Hold 1:
Onsdag den 11. april – fredag den 13. april.
FIU-NR.: 5207 18 00 47
Hold 2:
Onsdag den 31. oktober – fredag den 2. november.
FIU-NR.: 5207 18 00 48
Alle hold begynder 1. dag kl. 10.00 og slutter 3. dag kl. 11.30. (Internatkurser).
Begge kurser afholdes på:
Metalskolen Jørlunde, Slagslundevej 13, 3550 Slangerup.
PRIS: 8.650,00 kr. pr. hold.
Ansøgning og godkendelse skal ske i din egen fagforening.
UNDERVISERE
Anne-Lise Nyegaard, Dansk Metal.
Alex Haurand og Dorrit Larsen, Frispark. Se tillige: www.frispark.com
TOVHOLDER
Anne-Lise Nyegaard, Dansk Metal.
Spørgsmål kan mailes til:
anny@danskmetal.dk