Kategorier
Nyheder | december 7, 2017

#MeToo som momentum for at skabe forandring og chikane-fri arbejdsmiljøer

Af FIU Ligestilling

Den seneste tid er #MeToo bølgen eksploderet på de sociale medier. Senest opfordrede skuespilleren Alyssa Milano i et tweet, at alle kvinder der havde været udsat for eller vidne til seksuelle overgreb, skulle dele oplevelser med hashtagget #MeToo.
Men MeToo bevægelsen er over 10 år gammel. Den 44-årige advokat Tarana Burke startede MeToo bevægelsen ud fra et ønske om, at hjælpe kvinder med at råbe op om de krænkelser, som de have været udsat for. Formålet med bevægelsen var at få kvinderne til at tale om krænkelserne og at give dem noget at samles om. Bølgen blussede derfor op igen, da skuespilleren Alyssa Milano kick-startede hashtagget #MeToo, og igen satte fokus på seksuelle krænkelser eller overgreb ved at opfordre kvinder til at støtte op om hinanden på de sociale medier.

Vi har i fagbevægelsen de sidste par år konstateret at seksuel chikane på arbejdspladsen snarere er stigende end faldende. Det er svært at ændre ved de arbejdspladskulturer, der tillader chikane. Det er heller ikke let at rejse og føre sager. Spørgsmålet er derfor om den store bevågenhed på #MeToo, kan være en mulighed for nye handlemuligheder. FIU-Ligestilling afholdte d. 28. november 2017 et arrangement, der netop omhandlende disse problematikker. På konferencen blev der lanceret en ny bog fra Aalborg Universitet med forskningsresultater fra en tiårigt langt projekt, hvor der er blevet forsket i sager om seksuel chikane. Projektet har undersøgt forskellige sager og domsfældelser med henblik på at finde ud af, hvordan vi forebygger seksuel chikane. Bogen er tilgængelig online og kan hentes her.

#MeToo har fået meget opmærksomhed, og har været centrum for meget debat den seneste tid. Herunder kritik af betydningen af et klap bagi for 25 år siden. Sagen har mange nuancer, men én ting som mange af kritikerne mangler i deres argumentation, er det egentlige fokus på, hvad seksuel chikane er – og ikke mindst hvordan vi bekæmper det.
Seksuel chikane defineres hos FN som: ”uønskede seksuelle tilnærmelser, krav om seksuelle ydelser og andre verbale eller fysiske seksuelt betonede handlinger”.
#MeToo har derfor ikke i sig selv skabt forandring, men dét kampagnen kan bruges til, er at skabe rum for åbenhed og fællesskab, og til at skabe en fælles front. Seksuel chikane er uacceptabelt, og vi har alle et ansvar for at chikanen kommer til livs.

seksuel chikane
Tags
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/fiu-ligestilling.dk/public_html/wp-content/themes/FIU-Ligestilling/template-parts/content.php on line 72