Kategorier
Nyheder | november 2, 2018

Den gode historie – Et kvindeligt mentorpar fra Viborg

Af FIU Ligestilling

En varm efterårsdag møder vi Hind og Birte, som er et kvindeligt mentorpar fra Viborg. De har sagt ja til at vi må følge dem et par timer, hvor de fortæller om deres mentorrelation. De er en del af FIU-Ligestillings faglige mentorordning, der skal hjælpe flygtninge tættere på job eller uddannelse. Birte har meldt sig som frivillig mentor, fordi hun altid har villet gøre en forskel for andre – og det gør hun i den grad i sin rolle som mentor for Hind. De mødes nogle gange om måneden til en kop kaffe og en god snak om blandt andet sprogskolen, jobmuligheder og ansøgninger. Somme tider går snakken dog også på mere private emner, og de to kvinder får også talt om danske samfundsværdier, kønsnormer og hvordan man som forældre med to børn, sammen får en hverdag til at gå op.

Mentorrelationen har på den måde vist sig både at indeholde den faglige, men også sociale dimension, som alt sammen spiller en stor rolle for Hinds (og hendes families) integration. Derfor kan Hind med sikkerhed i stemmen sige, at selvom der bliver fred i Syrien, skal hun ikke tilbage – for hun har to drenge, og de bliver danskere. De ér danskere. Når Birte og Hind mødes, foregår al snakken på dansk, og mentorrelationen understøtter på den måde også Hinds sproglige udvikling, hvilket er afgørende for, hvorvidt hun kan komme i job eller ej.

Der er ingen tvivl om, at de to kvinder har skabt en stærk relation, der vil forbedre Hinds integration og muligheder for at komme i job – for er der noget Hind vil, så er det at få et arbejde, så hun kan være med til at forsørge sin familie, og give tilbage til det danske samfund.

Hvis du vil læse mere om mentorordningen eller selv melde dig som mentor eller mentee, kan du læse mere pÃ¥: www.fiu-ligestilling.dk/mentorprojekt/mentor/. Vi afholder desuden konferencen Kvinder med flygtningebaggrund i job d. 26. november, hvor bÃ¥de kommuner, politikere, NGO’er samt mentor og menteepar er inviteret. Læs mere og tilmeld dig konferencen her:  www.fiu-ligestilling.dk/kvinder-flygtningebaggrund-job/ 

Viborg_2
Tags
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/fiu-ligestilling.dk/public_html/wp-content/themes/FIU-Ligestilling/template-parts/content.php on line 72