Blå Bog

Troest, Karin

Født: 1944

Sted: København

Uddannelse:
Folkeskolen på Christianshavn, 1960.

Arbejde:
Porcelænsmaler på Royal Copenhagen, 1960-2006.

Tillidshverv:
Tillidsrepræsentant på Den Kongelige Porcelænsfabrik (Royal Copenhagen) i 28 år; næstformand i samarbejdsudvalget samme sted 24 år; bestyrelsesmedlem Keramisk Fagforening i 30 år; medlem i Den Kongelige Porcelænsfabriks A/S Bestyrelse; medlem i Carlsbergs A/S Bestyrelse som koncernrepræsentant; Én af to koordinatorer af det koncernfaglige samarbejde i Carlsberg Koncernen i mange år; næstformand i SiD’s Familiepolitiske Udvalg i mange år, arbejdede her blandt andet med et kvindeprojekt i Mellemamerika; næstformand i Storkøbenhavns Ligestillingsudvalg i to valgperioder.

Begrundelse:
Karin Troest (KT) har i mange år været en drivkraft i SID’s ligestillingsarbejde. Hun var også en af drivkræfterne i den berømte ligelønssag på den kongelige porcelæns fabrik i 70’erne, hvor kvinderne bl.a. malede musselmaling på paptallerkener for at skaffe penge til at strejke for. Denne sag fik enormt meget omtale. Og KT og andre var så seje og udholdende, at uligelønnen for alvor kom på dagsordenen. Hr. og fru Danmark fik øjnene op for denne uretfærdighed. Med vores tids ord kan man sige, at KT var med til at skabe diskursen om, at uligeløn mellem mænd og kvinder er uretfærdig.

Sagen på den kongelige porcelænsfabrik gjorde fagbevægelsen (og andre) klogere på sammenlignelighedsproblematikken. Hvad er sammenlignelige job? Hvad er job af samme værdi? Sagen fik fagbevægelsen til at stille sig selv en række nye spørgsmål. Blåmalerne (155 kvinder og 1 mand) fik i gennemsnit 91 kr. i timen. Rollerdrejerne, der alle var mænd, fik i gennemsnit 104 kr. i timen. Blåmalerne anlagde sag og krævede samme løn som rollerne. Den faglige voldgift spurgte EF-domstolen, hvilket også var med til at øge opmærksomheden om sagen meget på dette tidspunkt. Sagen kørte i 9 år! Den blev tabt på en formalitet om, at det er for tilfældige grupper, der blev sammenlignet. Dommerne var i øvrigt ikke indbyrdes enige. Uden at gå i yderligere detaljer gjorde sagen, at mange i fagbevægelsen fik øjnene op for, at lønnen på Den Kongelige Porcelænsfabrik var præget af historiske og ulogiske forhold, som ikke havde noget med uddannelse eller objektivitet at gøre. Og når det var sådan her, var det vel også sådan mange andre steder. Så det var en meget vigtig kamp KT, var med til at kæmpe på den Kongelige Porcelænsfabrik – uanset det forkerte udfald af sagen.