Blå Bog

Holck, Matilde Sonali

Født: 1982

Sted: Colombo, Sri Lanka

Uddannelse:
Cand. mag. i Mellemøststudier 2008; bachelor i Internationale udviklingsstudier fra RUC 2005.

Arbejde:
Global Funding Advisor hos Folkekirkens Nødhjælp 2012-; projekt koordinator på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Palæstina på et projekt, som bl.a. tilbyder juridisk hjælp til kvinder, der kæmper for deres arveret, samt kapacitetsopbygger græsrodsorganisationer til at lave kampagner for kvinders ejendoms- og arverettigheder, 2010-; international konsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd, 2009; fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika, 2008; personlig assistent for kontorchefen samme sted, 2008; studentermedhjælp på samme kontor fra 2007-08.

Udgivelser:
”Slagtningen – omskæring af kvinder i Egypten”, nyhedsbrevet for Center for Mellemøststudier, september 2007.

Begrundelse:
Matilde Sonali Holck (MSH) har gennem sine studier af muslimsk feminisme gjort et vigtigt pionerarbejde i forhold til at øge danske feministers indsigt i, hvor kompleks en størrelse muslimsk feminisme er. I sin bacheloropgave skrev MSH om kvindernes rettigheder i Afghanistan. Det vakte hendes interesse for islam og Mellemøsten, især i forhold til den måde vi opfatter muslimske kvinder, og den måde de opfatter sig selv på. Hun har i sin forskning analyseret fire muslimske feminister. To sekulære og to mere religiøse. Analysen afslører, at Vestens iver for at forbyde religiøse symboler allerede i kolonitiden løbende har vanskeliggjort muslimske feministers frigørelseskamp. Deres kamp bliver let slået i hartkorn med ”koloniherrernes” undertrykkelse af islam, og de anklages for at ”gå Vestens ærinde”. Måske ligesom arbejderkvinder til alle tider er blevet anset som forrædere, når de kæmpede for ligeret sammen med borgerlige kvindeorganisationer. Dette forklarer i en vis udstrækning, at muslimske feminister bruger energi på at bekæmpe både islamisk mandsdominans og vestlig kritik af islamiske traditioner og kvinderoller. Fælles for de fire muslimske feminister, som MSH har studeret, er et ønske om at prioritere kvinders ret til uddannelse og lignende højere end spørgsmålet om religiøse symboler. Flere muslimske feminister er også i fuld gang med at nyfortolke Koranen. De ser islamisk kvindeundertrykkelse som et produkt af gamle kønsmønstre i de samfund, hvor islam slog rod, og ønsker at adskille disse to ting. De vil hverken give afkald på islamisk tro og kultur – eller underlægge sig en vestlig, patriarkalsk dominans.

MSH har også analyseret en tekst af en muslimsk feminist, der forsvarer brugen af burkaen i Saudi Arabien, fordi den giver kvinder større råderum og frihed der. Selv om det kan være svært, finder Matilde, at det er nødvendigt at møde de muslimske feminister der, hvor de er, og acceptere, at de selv definerer, hvilke frigørelseskampe, der skal udkæmpes først, og hvordan de skal defineres.

MSH er med sin forskning med til at skabe forståelse mellem kvinder i forskellige kulturer. Hun nedbryder stereotypen af den muslimske kvinde som tilbagestående og undertrykt og demonstrerer over for en vestlig målgruppe, at der findes stærke muslimske kvinder – både sekulære og mere religiøse, som også er feminister.