Blå Bog

Busk-Jensen, Lise

Født: 1944

Sted: København

Uddannelse:
Dr.phil. 2010; Mag.art. i Litteraturvidenskab 1977.

Arbejde:
Forskningsstipendiat ved Det kgl. Bibliotek finansieret af Carlsberg fondet 2011-13; Forsker og underviser ved Københavns Universitet, Institut for Litteraturvidenskab 1978-2001.

Tillidshverv:
I censorkorpset for litteraturinstitutterne på KU, AAU og SDU siden 1990, næstformand fra 2002.

Udgivelser:
Romantikkens forfatterinder, disputats 2009; Bidragyder til Dansk Litteraturs historie bd. 3, 2009; Medredaktør af tidsskriftet Kultur & Klasse / K&K 1981-2006; Dansk kvindebiografisk leksikon, 2000-01; Nordisk kvindelitteraturhistorie bd. 1-5, 1993-98; Den store danske Encyklopædi (1985-2003); Dansk litteraturhistorie bd. 6, 1985; Frigørelse eller selvrealisering – studier i George Sands feministiske forfatterskab, 1981; Mathilde Fibiger – Clara Raphael (m. Tine Andersen), 1979. For yderligere info se ekspertdatabasen KVINFO.dk.

Udmærkelser:
Tildelt Kraka-prisen 2011 sammen med Charlotte Kroløkke.

Begrundelse:
Lise Busk-Jensen (LBJ) er en af de store pionerer, der tidligt interesserede sig for at få kvindelige forfattere i Danmark frem i lyset. Hun var med i de første kvindegrupper på Københavns Universitet, der læste kvinders litteratur. Og hun skrev allerede i 1977 speciale om Mathilde Fibiger (med Tine Andersen). LBJ har siden arbejdet med dansk og europæisk kvindelitteratur, feministisk teori og litteraturhistorie igennem et langt liv. Senest er hun aktuel med det meget omfangsrige værk ”Romantikkens forfatterinder”. Med dette værk bidrager hun ikke blot til at synliggøre den oversete skat af dygtige kvindelige forfattere fra 1800-1870. Det er i sig selv vigtigt nok, at vor tids (kvindelige) forfattere kender dem, de står på skuldrene af. Endnu vigtigere er det, at LBJ får gjort opmærksom på, at selv forfattere, der havde mange læsere i deres samtid, blev overset af den litterære kritik og glemt af eftertidens litteraturhistorikere, fordi de ikke havde sans for det univers, forfatterinderne beskrev. Denne uforstand er de fleste af romantikkens forfatterinder blevet mødt med. Det ser man f.eks. i det citat af en mandlig kritiker fra 1860’erne, som LBJ trækker frem i et stort interview i Information 16.01.10. om hendes seneste værk. Kritikeren affærdigede en kvindelig forfatters bog med: ”Der er ingen mandlige personer her, der er interessante”.

Ved på forskellig vis at synliggøre, hvordan normer og strukturer favoriserer det ene køn på bekostning af det andet, får LBJ også genåbnet debatten om vor tids litterære kanons. I et andet interview til politikken 28.01.10 udtaler hun således: ”På trods af kanonudvalgets påstand om æstetikken som det væsentligste, er kanon opstillet efter repræsentationssynspunktet. Der er sørget for, at de historiske perioder, hovedgenrerne og de forskellige sociale lag og verdenssyn repræsenteres. Efter samme synspunkt skulle man også have haft repræsentanter for kvindelitteraturen”.