Kursuskalender
Besværlige kollegaer og chefer – sådan håndterer du dem M/K
BAGGRUND
En række undersøgelser har påvist, at den hyppigste grund, til at folk forlader deres job, er deres nærmeste chef.
Nu viser en ny undersøgelse fra fagforeningen 3F, at chefernes mavesure brok og hidsige skældud er den vigtigste årsag til bøvl på jobbet.
En ledelsesstil, der stak fuldstændig af. Blandt andet med forhør om barndomserindringer
og en fem timer lang ydmygelse foran alle kollegerne. Nu er arbejdsgiveren dømt for misbrug af ledelsesretten. Det er en tandklinikassistents fortælling om halvandet års arbejdsliv, der endte ud i elementer af posttraumatisk stress.
Du kender det sikkert alt for godt. Du sidder over for en kværulant, som er imod alt. Eller du står over for en mandschauvinist, der er nedladende over for kvinder. Det kan også være chefen, der ”bosser dig”, eller kollegerne, der hvisker og tisker og brokker sig i krogene. Kollegaer og ledere, der ser barrierer mere end muligheder. Vi møder alle sammen besværlige, magtglade, vrisne eller manipulerende mennesker på vores vej, som stjæler vores tid og positive energi. På dette kursus får du værktøjer til, at bevare fatningen og tackle de udfordringer, som besværlige mennesker stiller dig over for i hverdagen ud fra devisen: Modstand gør dig stærk!
Du får inspiration til:
• Spotte mennesker, der dræner dig for energi og er besværlige
• Forstå dine naturlige reaktioner, når dine grænser overskrides
• Blive på din egen bane og undgå offerrollen
• Blive klar over, hvad du vil – og ikke vil – finde veje uden om modstanden
• Være konstruktiv i modstanden – skab en sund stemning på arbejdspladsen og i fagforeningen
INDHOLD
Dårlig ledelse er en væsentlig årsag til medarbejderes langtidssygemeldinger og dårlige arbejdsforhold.
UDBYTTE
På kurset får du inspiration til at skabe et sundt arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer:
• Forstå, hvorfor nogle mennesker er så besværlige
• Hvordan kan du forholde dig, når du møder besværlige mennesker på arbejdspladsen eller i det faglige arbejde
• Tips til at kommunikere og holde fast i dig selv, når du står over for besværlige mennesker
• Kommunikationstræning (i trygge rammer), hvor du får mulighed for at kommunikere, så du bevarer den gensidige respekt og møder din besværlige kollega eller chef i øjenhøjde
MÅLGRUPPE
Minimum 6 – max. 10 tillidsvalgte
UNDERVISERE
Anne-Mette Barfod og Birgitte Baadegaard. Se tillige: www.powerkvinderne.dk
Birgitte Baadegaard er cand.merc., og har mange års erfaring fra HR- branchen. Birgitte har i mange år arbejdet for at styrke kvinder både på jobbet og i livet. Hun er forfatter til flere bøger om kvinder, mænd og karriere.
Anne-Mette Barfod er cand.polit. og journalist, og startede i 2009 Powerkvinderne, som arbejder for at gi’ kvinder styrke.
Anne-Mette har mange års erfaring fra kommunikations-branchen og arbejder med personlig branding, assertion og gennemslagskraft.
TID OG STED
Tirsdag den 5. marts kl. 11.00 – torsdag den 7. marts kl. 15.00.
Et internatkursus, som afholdes et hyggeligt og utraditionelt sted, med adgang til natur, ”pejse-snak” og gode råvarer, hvor vi hjælpes ad med at tilberede maden.
FIU-NR.: 5207 19 00 64
Pris: 9.775,00 kr.
Ansøgning og godkendelse skal ske i din egen fagforening.
For deltagere fra en fagforening uden for LO kan tilmelding ske til Pia Haandbæk på mail: piha@danskmetal.dk med angivelse af din fødselsdato og adressen hvortil faktura for kursusgebyr skal sendes.
Tovholder
Susanne Fast Jensen, 3F.
Spørgsmål kan mailes til: susanne.fast.jensen@3f.dk